Der er nu gået ca.
et halvt år siden sidste medlemsblad blev sendt
ud, så det er tid til et tilbageblik over de
aktiviteter Gludsted Jagtforening har haft gang
i og hvad der sker den næste halve års tid.
Året startede med
knivkursus på Ejstrupholm skole, hvor Frode
Lærte fra sig af sin viden, det blev til mange
flotte knive. Først på året startede vi også
kursus for jagttegnsaspiranter, i samarbejde med
Ejstrupholm og Nr. Snede Jagtforeninger, der var
meget stor tilslutning, det er dejligt der er så
stor interesser for jagten og naturen, kurset
blev ledet godt og sikkert af Lars Robert, plus
en halv snes hjælper.
Årsmøde i JKF,
blev igen i år afholdt i klubhuset på
skydebanen, der var mange mødt op, men der var
plads til flere, så mød op til næste år i
Januar, til en spændende aften.
Første Søndag i
Februar, åbnede flugtskydningsbanen, den har
været godt besøgt lige fra åbningsdagen af, og
det er den stadig væk, der kommer både ung og
gamle, øvede og uøvede, alle hygger sig med det,
og hjælper gerne hinanden.
I skrivende stund
er vi ved, at sammensætte hold til
kommunemesterskab, i flugtskydning, som i år
afholdes af Ikast-Faurholt Jagtforening.
Riffelbanen åbnede, da vi gik over til
aftenskydning sidste Onsdag i Marts, også der
har mange været forbi, både for at træne og for
at indskyde, det er rart at
se.
Igen i år har vi
haft 3 mand på kursus til
flugtskydningsinstruktør, som blev afholdt af
Brande Jagtforening, og alle 3 bestod, så
Gludsted Jagtforening er godt rustet med hensyn
til flugtskydningsinstruktører.
Hen over foråret
har der været hundetræning, med fin tilslutning
og mange har opnået gode resultater med deres
hunde.
Traditionen tro
havde vi bukkepral D. 16 Maj, ca. 30 mand havde
fundet vej til klubhuset, ingen havde skudt buk,
så det blev bukkepral uden bukke, men vi hyggede
os alligevel.
Det var lidt om
nogle af de ting, vi har haft gang i, der skal
lyde en stor tak til alle der har hjulpet til,
uden den hjælp havde det ikke kunne gennemføres,
så mange tak for det.
Den sidste halvdel
af 2011, er der også mange aktiviteter, der er
også nye tiltag bl.a. arrangere vi en familiedag
sammen med foreningsskydning, en nyjæger jagt i
Oktober, og så prøver vi med rævejagt i
September igen, tjek kalenderen midt i bladet
her, og se hvad der sker og hvornår.
Til slut vil jeg
blot sige, gå ud og tal jagtens og naturens sag,
så vi kan bevare begge dele i fælles forening.
Forsat knæk og
bræk i 2011.
Mogens Nørlund
Jensen