|
På Jagt i England efter Muntjac
skrevet af: Thorsten
Vendelboe og Kim Laursen
Kim og jeg havde længe
planlagt denne tur til England efter Muntjac. Turen skulle have fundet
sted allerede i 2004, men p.g.a. omstændighederne blev den udskudt til
marts måned 2005. Vi havde længe talt om at vi gerne ville nedlægge en Muntjac,
idet vi fandt dyret fascinerende, bl.a. fordi den ikke fandtes i DK.
Det måtte være spændende at jage en art, man slet ikke kendte, endsige
havde set før.
Vi rejste med Wilson og valgte at tage bilen med færgen fra Esbjerg
til Harwich. Vi skulle kontakte vor jagtleder Mr. Joger Busby når vi var
ankommet til en lille pub " Old Red Lion" i byen Tetsworth i
Oxfordshire.
Stor var vor ængstelse da Roger´s kone tog telefonen og bekendt gjorde
at Roger havde lagt på hospitalet i en uge med lungebetændelse og skulle
ligge der mindst en uge til. Hun tog sig dog af os og guidede os til Ewe
Farm hvor jagten efter planen skulle foregå.
Her var der imidlertid kun en skytte, der skulle tage sig af både os og
flere hold duejægere på samme tid. Han så meget træt og anstrengt ud.
Vi var blevet lovet 4 jagtdage med 1 pürch og 1 gang i hochsitz pr. dag.
Han var meget glad da han fandt ud af at vi var i bil. Det gjorde det hele
meget lettere for ham, og det betød for os, at vi kun fik første jagt
dag hos ham, hvorefter vi selv skulle finde til et større gods
"Wychwood Forest" Det blev til nogle meget spændende ture med
triptæller og kort og somme tider en god gang panik. Det betød også at
vi skulle meget tidlig op og kom meget sent i seng hver dag. Så øllene måtte
vente.
På konsortiet mødte vi Jim. Han var formand for konsortiet. Der var
INGEN der var i tvivl om at han var formand. Vi fik at vide at jagten
skulle foregå fra hans hochsitz. ( dem havde de 70 stk. af i området.)
Vi fik også at vide, at vi blev i hochsitzen fra vi blev sat af til vi
blev hentet. Der sad vi så mellem 7 til 9 timer ad gangen. Han forklarede
også, at vi under ingen omstændigheder måtte skyde bukke på under 6
cm. Alt dette blev fremsat således at vi forstod at sådan var det bare,
ellers ville alverdens ulykker hagle ned over os.
Nu er det altså bare svært at se om en Muntjacbuk er 5 cm. eller 7 cm. når
den vimser af sted på 100 m.. eller mere. Yderligere har den en
kropsbygning som en gris og bevæger sig som en sådan. Dvs. at hovedet
ikke er ret oprejst, som hos råvildtet men mere med nakken tilbage så
opsatsen hviler han over halsen.
Dette skulle selvfølgelig resultere i at vi kun nedlagde pæne bukke, som
kunne skæppe i konsortiets pengekasse. Jeg skød min på 10,7 cm. tirsdag
aften og Kim skød sin på 10,5 cm. den efter følgende morgen om
onsdagen. Begge blev skudt i åben terræn og faldt omgående. Det var i
øvrigt overraskende - ikke et eneste spræl efter skuddet. Benene
forsvandt simpelthen under dem.
Da Jim havde lagt 25% oven i den prisliste som Wilson havde udstyret os
med, besluttede vi ikke at skyde flere. Vi fik herefter lov at jage då´er
og kalve, dog uden resultat.
Alt i alt havde vi en rigtig god tur. Alt var absolut ikke som forventet,
men når vi ser tilbage havde vi en rigtig god oplevelse. Vildt mængden i
området var enorm så derfor føltes de mange timer i hochsitz ikke så
lange.
Tilbage står kun den kedelige sag at vi har tilkendegivet over for
Wilson, at vi ikke finder det rigtig at en given prisliste kan forhøjes
uden yderligere varsel med 25%. Wilson benytter i øvrigt de
"gamle" satser i deres ny katalog, men sådan er der jo så
meget...........
Med venlig hilsen
Thorsten Vendelboe og Kim Laursen
|
